Ternet Ninja Maraton

TERNET NINJA 1
Aske går i 7. klasse og er forelsket i Jessica fra 8. Aske har et anstrengt forhold til sin stedbror Sune og sin stedfar Jørn, og så er der Glenn fra specialklassen som forfølger Aske og hans bedste ven Odysseus. En dag vender Askes onkel Stewart hjem fra Thailand med en ternet ninjadukke i fødselsdagsgave til Aske. Det viser sig dog ikke at være nogen almindelig dukke…

TERNET NINJA 2
Ternet Ninja vender tilbage – i et nyt hylster. Den kyniske legetøjsgigant Phillip Eberfrø er ved at slippe for straf, og uskyldige børn er i fare. Jagten på hævn og retfærdighed genoptages sammen med 13-årige Aske. De to flankeres af både Sirene og Askes papfar Jørn, der går all in på sin nyeste opfindelse: en fordøjelsesapp. Evigt lækkersultne Sune er også med – og selvfølgelig Askes (uundværlige) onkel Stewart, der som altid spreder hygge i familien.

TERNET NINJA 3
Tilbage i Danmark er Askes interesse for ninja-missioner ved at aftage. Han vil hellere bruge tid på vennerne, og Ternet Ninja (TN) føler sig tilovers og ivrig efter at opstøve en ny mission. Det resulterer i at Aske uforvarende kommer til at lægge sig ud med Jessicas bad-boy kæreste, Marco og dennes gangstervenner, der svarer igen ved at sætte ild til haveskuret, og dermed er Aske viklet ind i en konflikt, han slet ikke har bedt om og han presses af TN til at forsvare sig selv. Problemerne bliver ikke mindre af, at Aske bliver venner med den nytilflyttede pige, Emily, for Jessica er stadig vild med ham – og samtidig enormt jaloux. Derudover har Askes stedfar, Jørn, sat sig for at tage sin faderrolle en kende for bogstaveligt i forhold til hvad Aske bryder sig om, og til sidst føler Aske sig presset fra alle sider. Men det viser sig at truslen mod ham har rod i noget helt andet!