Mine Aftener I Paradis

Det starter en aften i Rom i begyndelsen af 1980’erne. Salvatore de Vitto (Jacques Perrin), en succesrig filminstruktør midt i fyrrene, får en ganske kort besked over telefonen: “Alfredo er død”.
Navnet får barndomsminderne fra byen Giancaldo på Sicilien til at vælte frem hos Salvatore: Det støvede torv, springvandet, kirken og mest af alt “Paradiso”, sognets eneste biograf, hvor operatøren Alfredo (Philippe Noiret) regerer.
Salvatore, der som dreng blev kaldt “Toto” (Salvatore Cascio), deler sin tid mellem kirken, hvor han er alterdreng, og så biografen. Hele magien i “Paradiso” fortryller drengen, ikke kun selve filmene og biografsalen, men også operatørrummet med troldmanden Alfredo: Billederne, de mange spændende verdener og historier – og så ikke mindst alle de “forbudte” scener, som byens selvbestaltede og almægtige censor, den lokale præst, forlanger fjernet fra filmene. De forbudte kys…
Da Toto bliver større, bliver han selv operatør og assisteres fortsat af Alfredo, som lærer ham om livet. Efter en kærlighedsaffære med den lokale bankdirektørs datter rejser den unge Toto fra byen og først tyve år senere vender han tilbage…
Kilde: Miracle Film