Ginman/Blachman/Dahl - live på KulturØen

Ginman/Blachman/Dahl - live på KulturØen

Af jakob.genz
07.05.19
Thomas Blachman og co. åbner Middelfart Jazz Festival!

Til august afholdes den 28. udgave af Middelfart Jazz Festival og igen i år er KulturØen vært for den officielle åbning af festivalen.

Sidste sommer var det dronningen af dansk jazz, Cæcilie Norby, der fik arrangørerne til at melde alt udsolgt i Middelfartsalen, og det scenarie kan meget vel gentage sig i år.

I år er det nemlig ingen ringere end den legendariske jazztrio, bestående af Lennart Ginman (bas), Thomas Blachman (trommer) og Carsten Dahl (klaver), der er på plakaten.

Ginman/Blachman/Dahl har spillet sammen i årtier og i forbindelse med den seneste udgave af Copenhagen Jazz Festival spillede trioen på Bremen Teater, hvor anmelderne gav seks stjerner for oplevelsen, ligesom koncerten modtog stående ovationer fra publikum.

Ikke mindst på grund af trioens trommeslager, Thomas Blachman, der i den bredde offentlighed måske er bedst kendt som meningsdanner og dommer i X-factor, men som også regnes for at være blandt landets bedste jazz-trommeslagere.

Koncerten med Ginman/Blachman/Dahl finder sted i Middelfartsalen torsdag den 1. august, klokken 20.00, og billetter kan købes via Middelfart Biblioteks hjemmeside.

Pris 225 kroner.

> Køb billet

Tags: